Riis, Bjarne

Om rytteren
Født: 03.04.1964
Land: Danmark

"Ørnen fra Herning". Danmarks mest komplette cykelrytter nogensinde, der både var en god temporytter, bjergrytter og var fremragende på nedkørsler. Riis startede som ukendt hjælperytter, som i de tre første år som professionel ikke vandt en eneste sejr. På det tidspunkt var han tæt på at stoppe karrieren, men den franske cykelstjerne Laurent Fignon fik øje på ham, og fik ham over på sit hold. Tre år blev det til som Fignons foretrukne hjælperytter, men også enkelte sejre blev det til bl.a. etapen til Gubbio i Giro d'Italia i 1989, hvor han bl.a. spurtbesejrede Rolf Sørensen.

I 1992 skiftede Riis til det italienske Ariostea-hold, hvor han igen forsøgte selv at slå igennem som professionel cykelrytter. I Tour de France 1993 kom hans gennembrud som den komplette rytter, vi husker ham i dag. I den første uge vandt han etapen til Châlon-Sur-Marne, og erobrede som den første dansker den prikkede bjergtrøje. Men den helt store overraskelse kom i bjergene, da han på Isola 2000 pludselig sad med de store stjerner og var med til at afgøre etapen. I den samlede stilling sluttede han som nummer fem, og en ny stjerne var født.

I 1994, hvor han kørte for Gewiss-ballan, vandt Riis en imponerende etapesejr i Tour de France på 13. etape til Albi. Han sad i et udbrud sammen med ryttere som Johan Museeuw, Edwig van Hooydonck og holdkammeraten Bruno Cenghialta, men da feltet nærmede sig gruppen forsøgte Riis selv. I 20 kilometer holdt han det jagtende feltet med sprinterholdene bag sig, og vandt med ni sekunder. Desværre blev Riis ramt af sygdom det år og gik helt ned på 15. etape, hvor de skulle over Mont Ventoux. Den fantastiske etape som Eros Poli vandt. Bjarne Riis ofrede sig i stedet for sin holdkammerat Piotr Ugroumov, som var flyvende i den sidste uge af løbet. Ugroumov vandt to etaper og sluttede på den samlede 2. plads efter Miguel Indurain. Riis sluttede som nummer 14.

1995 startede skidt for Bjarne Riis, han havde et forår med helbredsproblemer, første mavesår og siden influenza. Men han blev dog klar til Tour de France, dog uden den store forberedelse. Riis´ holdkammerat Ivan Gotti erobrede førertrøjen på 4. etape, mens Bjarne Riis lå på 2. pladsen, 1 sekund efter den unge italiener. Han overtog trøjen efter 6. etape til Charleroi, hvor Erik Zabel vandt massespurten, men hvor Gotti blev fanget i anden gruppe, da feltet knækkede i spurten. Gotti mistede 2 sekunder til Riis, og italienerne var rasende, da det var Riis fremprovokeret hullet i feltet. Han mistede trøjen dag efter, da Miguel Indurain og Johan Bruyneel pludselig angreb. Riis var ene om at forsvarer føringen, da ledelsen bag det italienske Gewiss-ballan havde givet ordre om, at Bjarne Riis skulle straffes for at havde stjålet trøjen fra Gotti. Den gule trøje lå alene i fronten af feltet og trak, kun holdkammeraten Evgueni Berzin lå i hans baghjul. Men ikke for at hjælpe, kun for at nedstirre ham hver gang han spurte om hjælp. På enkeltstarten på 8. etape måtte han igen føle den italienske vrede, da de ikke gav tider, selvom han kun var 12 sekunder fra at slå Indurain. Han sluttede på en samlet 3. plads efter Miguel Indurain og Alex Zülle.

Senere på året prøvede han også at køre Vuelta a Espana, men desværre styrtede han på den første enkeltstart. Han fortsatte dog med store smerter, men sad med blandt de første på bjergetaperne. Da smerterne ikke aftog blev han røntgenfotograferet, og man opdagede at han havde pådraget sig et brud på en ryghvirvel, så han udgik af løbet.

Riis skiftede i 1996 til det tyske Telekom-hold, og på dette hold fik han fuld opbakning som kaptajn. Indurain stillede det år op i Tour de France med et håb om at vinde sin 6. sejr. Men Bjarne Riis havde ramt topformen, så Indurain var chanceløs. Allerede på den første bjergetape til Les Arcs kom mesteren i vanskeligheder, efter mange angreb specielt fra Riis. Luc Leblanc vandt etapen, mens Riis "gode ven" Evgueni Berzin kom i gult. Berzin udbyggede føringen dagen efter på en bjergenkeltstart til Val-d'Isère, hvor han vandt foran danskeren. Den 9. etape til Sestrières blev pga. voldsom snevejr kortet ned fra 190 til 46 kilometer, men Riis benyttede dagen optimalt, og vandt. Han overtog også trøjen, og forsvarede den uden problemer til Paris. Han vandt endnu en etape på 16. etape til Hautacam, hvor man for første gang i mange år så den gule trøje angribe.

I foråret 1997 var han igen i topform, og vandt overlegent Amtel Gold Race efter næsten 40 kilometers solokørsel. Efterfølgende var han tæt på at vinde Rund um den Henninger Turm, men blev slået i spurten af Michele Bartoli. Også i Danmark kørte han løb, i maj 97 kørte han bl.a. tre danske løb på fire dage og vandt dem alle (Århus Grand Prix, Hotel Australia Grand Prix og Grand Prix Midtbank).

Til gengæld havde den næste genration på Telekom taget over i Tour de France. Riis startede som kaptajn, men hurtigt blev det tydeligt at sidste års nummer 2, Jan Ullrich var stærkest. På 10. etape til Andorra gav Riis Ullrich lov til at køre sin egen chance. Hvorefter Ullrich knuste alle modstanderne, og vandt etapen og trøjen. I gennem hele løbet var Riis plaget af sygdom og uheld, også på den sidste enkeltstart som blev kørt ved Disneyland, hvor det regnede det med uheld over ham. Han havde fået fremstillet en specialcykel til enkeltstarter, men den kostede ham meget tid. På vej mod startrampen styrtede han, da han skulle af cyklen, og hans ben stødte ind i drikkedunken bag sadlen. Han blev nødt til at skifte til reservecyklen, da gearene tog skade ved faldet. Episoden betød, at han mistede 20-30 sekunder, da han kom for sent af sted. Ude på ruten skiftede han igen til specialcyklen, men punkterede, og måtte igen stoppe. Han fik et nyt dæk, men mekanikerne havde snoet kæden, så da Riis trådte cyklen i gang, hoppede hans cykel og igen måtte han af. I frustration over at hans chancer på etapen var væk, tog Riis sin dyre specialcykel, og smed den hårdt i jorden. Han gennemført dog etapen uden at miste placeringer i det samlede klassement. Bjarne Riis sluttede det år som nummer 7 næsten en halv time efter sin holdkammerat. Senere fandt hans læge ud af, at Riis havde gennemført Tour de France med et blødende mavesår.

1998 blev hans sidste optræden i Tour de France. Men også her havde Riis en vigtig rolle, det år blev kendt som skandale-Touren pga. dopingafsløringerne hos Festina-holdet. Flere gange overvejede rytterne at stoppe løbet før tid, men efter flere forhandlinger af bl.a. Bjarne Riis, fortsatte løbet til Paris. Han sluttede samlet nummer 11, næsten 20 minutter efter Marco Pantani.

På vej til starten på anden etape af Schweiz Rundt i 1999 ramte Riis en kantsten, og styrtede. Efterfølgende skader på albue og knæ medførte, at han aldrig blev i stand til at genoptage sin karriere. Bjarne Riis tog beslutningen til at opgive sin karriere i foråret 2000. Hans sidste sejr var en etapesejr i Bicicleta Vasca til Eibar i 1998.

Efter sin karrieres afslutning arbejder Bjarne Riis som direktør for det danske cykelhold Team CSC.
Dan Vendt Christensen