Jalabert, Laurent

Om rytteren
Født: 30.11.1968
Land: Frankrig

"Jaja". Fransk cykelrytter der startede som en af feltets bedste sprintere, men som efter et frygteligt styrt udviklede sig til en allround rytter. Han blev professionel som 20-årig i 1989 hos Toshiba, hvor han blev holdkammerat med store navne som Marc Madiot og Jean-François Bernard. Allerede første år viste han sit talent, med flere gode resultater bl.a. en etapesejr i Tour du Limousin.

Året efter vandt han Paris-Bourges og erobrede en 2. plads i San Sebastian-San Sebastian. Andenpladsen i San Sebastian var et vigtigt resultat for Jalabert, ganske vist løb Miguel Indurain med sejren, men han besejrede et af sine store forbilleder i kampen om podiepladserne, nemlig Sean Kelly. Senere på året kom han med til VM i Japan, hvor han fik en 6. plads efter Rudy Dhaenens, der blev en overraskende vinder.

Sæsonen 1991 blev Jalaberts sidste hos Toshiba. Dette år blev han plaget af sekundære placeringer bl.a. blev han nr. 2 i store løb som Paris-Nice, Meisterschaft von Zürich (Züri Metzgete) og i World Cup'en. Også i sin Tour-debut fik han en 2. plads, da han på Bastille dagen var tæt på, at vinde etapen fra Alençon til Rennes.

I 1992 skrev han kontrakt med ONCE, som blev han hold indtil 2001. Sæsonen 1992 blev året, hvor han for alvor slog igennem som sprinter. Specielt efter sin første etapesejr i Tour de France, samt da han vandt den grønne pointtrøje efter hård modstand fra Johan Museeuw.

1993-94 blev to år med mange sejre, og i 94 var han klar til endnu en deltagelse i Tour de France. Jalabert havde store forventninger og glædede sig til, at vinde flere etaper på hjemmebane. Efter en prologsejr til Chris Boardman var sprinterne klar, og allerede på 1. etape fra Lille til Armentières kom den første spurt. Men små 100 meter før mål skete katastrofen, da en politimand der står ved barrieren forsager et styrt. Han tog billeder, og opdager ikke at han er for tæt på rytterne, så Wilfried Nelissen rammer ham med høj fart. Han trækker selvfølgelig flere ryttere med ned bl.a. Laurent Jalabert. Han lander med hovedet først og pådrager sig flere skader i ansigtet og mister tre tænder.

Få måneder efter var han tilbage på cyklen, men på grund af styrtet var han nervøs i spurterne, så antallet af sejre i massespurterne aftog. Til gengæld udviklede han evner i bjergene, og på det tidspunkt var han og Richard Virenque de bedste klassementryttere.

Dette viser han specielt i 1995, der bliver hans mest vindene sæson. Med store sejre i foråret som Paris-Nice, Criterium International, Fléche Wallonne og Milano-San Remo satser Jalabert på en topplacering i Tour de France. Han er godt kørende det år, og vinder etapen på Bastille dagen, pointkonkurrencen, og slutter samlet som nummer 4. Dette bliver hans bedste resultat i Tour'en, da han ofte fik problemer på de højeste bjerge, og flere gange fik en enkelt offday i de store tre ugers etapeløb. Han vandt dog Vuelta a Espana i 1995 og dertil meget overlegent, da han også vandt point og bjergkonkurrencen.

Både i 1995,96,97 og 99 sluttede Jalabert som nr. 1 på UCI's verdensrangliste, da han var en af de få ryttere, der kørte næsten hele sæsonen og samlede point. I de år vandt han sejre i bl.a. Paris-Nice, Midi Libre, Baskerlandet Rundt, Vuelta a Burgos, Milano-Torino, Giro di Lombardie, Fléche Wallonne, Haut Var, Alpe klassikeren, Romandiet Rundt, Middelhavet Rundt og det franske mesterskab.

I 1997 blev Laurent Jalabert en overraskende verdensmester i enkeltstart i San Sebastian, ganske vist var han kendt som en god temporytter, man at han skulle slå de store specialister var en overraskelse. Sergei Gonchar førte på alle mellemtiderne, men efter e fantastisk slutspurt fra Jalabert, vandt han med 3 sekunder.

I 1998 deltog han igen i Tour de France, og han lå i toppen af klassementet efter en 3. plads på prologen. Men desværre blev dette års Tour overskygget af Festina-Skandalen. Jalabert gav flere gange udtryk for sine meninger om dopingkontrollerne og om det franske politis behandling af dopingsynderne. Han mente rytterne blev behandlet som dyr, så på 17. etape trak han og ONCE sig ud af Tour de France. Også Banesto, Vitalicio Seguros, Kelme, Rico Scotti og TVM forlod Tour'en før tid.

Jalabert var rasende på det franske cykelforbund, så han svor, at han aldrig ville køre cykelløb i Frankrig eller for Frankrig igen. I sæsonen 2000 havde han dog skiftet mening, da han igen kørte Tour de France, og var med ved olympiaden i Sydney.

I 2001 søgte Jalabert nye græsgange, og han skrev derfor, sammen med sin lillebror Nicolas Jalabert, kontrakt med det danske cykelhold Team CSC-World Online, som et par måneder senere skiftede navn til CSC-Tiscali. Desværre blev hans forårssæson i 2001 ødelagt, da han faldt ned fra en stige, og beskadigede tre ryghvirvler. Han nåede lige at blive klar til Tour de France, hvor hans popularitet voksede som aldrig før.

Han vandt to etaper bl.a. endnu en etape på Bastille dagen, samtidig vandt han bjergkonkurrencen efter adskillige lange udbrud. I efteråret vandt han San Sebastian-San Sebastian; et løb som lå godt til ham, og hvor han havde flere topplaceringer.

I 2002 fik han igen spoleret en del af sit forår, da han blev ramt af sygdom. Men han nåede at vinde bl.a. Haut Var og en etape i Paris-Nice inden han tog til Tour de France, hvor han vandt bjergkonkurrencen for andet år i træk. I efteråret vandt han igen i San Sebastian og verdensmesterskabet på Zolder-banen, hvor Mario Cipollini vandt, blev hans sidste løb.

Efter karrieren arbejder Laurent Jalabert bl.a. for fransk fjernsyn, og hjælper med dækningen af Tour de France.
Dan Vendt Christensen