Merckx, Eddy

Om rytteren
Født: 17.06.1945
Land: Belgien

Edouard Louis Joseph Merckx. Belgiens og cykelsportens største cykelrytter nogensinde. Som professionel deltog han i ca. 1800 løb, og af dem vandt han ca. 1/3. Så det var ikke noget tilfælde at hans holdkammerat Christian Raymond allerede i 1968 gav ham tilnavnet "Kannibalen", der blev hængende resten af hans karriere.

Merckx var en komplet rytter, der kunne alt på en cykel, han var både god til bjergkørsel, tempokørsel og han kunne sprinte. I hans bedste sæsoner vandt han over 50 løb i både etapeløb og éndagsløb.

Eddy Merckx blev professionel i 1965 hos Solo-Superia efter sit amatørverdensmesterskab i 1964. Sæsonen 65 blev en stille sæson med "kun" en enkelt sejr i et seksdagesløb i Gent med makkeren Patrick Sercu. Merckx brød sig ikke om kaptajnen på Solo-Superia den aldrene stjerne Rik van Looy. Så året efter skiftede han til Peugeot, hvor han blev holdkammerat med bl.a. Tom Simpson. Herefter tog hans karriere fart, og i hans anden sæson som professionel, vandt han flere store sejre bl.a. sin første klassiker Milano-San Remo. Et løb han vandt 7 gange.

Her er nogle af hans største sejre. VM i linieløb (1967,71,74), Tour de France (1969,70,71,72,74), Giro d'Italia (1968,70,72,73,74), Spanien Rundt (1973), Paris-Roubaix (1968,70,73), Flandern Rundt (1969,75), Liege-Bastogne-Liege (1969,71,72,73,75), Milano-San Remo (1966,67,69,71,72,75,76), Fléche Wallonne (1967,70,72), Gent-Wevelgem (1967,70,73), Amstel Gold Race (1973,75), Het Volk (1971,73), Lombardiet Rundt (1971,72), Romandiet Rundt (1968), Schweiz Rundt (1974), Paris-Nice (1969,70,71), Dauphiné Libéré (1971), Rund um den Henninger Turm (1971) og Grand Prix des Nations (1973).

Under Giro d'Italia 1969, hvor Merckx stillede op som forsvarende mester, blev han for første og eneste gang taget i en dopingtest. Han var iklædt førertrøjen, da han blev taget ud af løbet, hvorefter italienernes yndling Felice Gimondi overtog føringen. Merckx benægtede anklagerne, og svor, at han var offer for et italiensk komplot, så Gimondi kunne vinde. Eller også var der fejl i dopingtesten. Dopingkontrol var på det tidspunkt helt nyt, det var indført efter Tom Simpson tragiske død i 1967.

Eddy Merckx blev den 9. september 1969 udsat for et frygteligt styrt. Ulykken skete i Derny-løbet ved Blois, hvor hans Derny-pacer Fernand Wambst blev dræbt i styrtet. Merckx selv blev slået bevidstløs, slog hovedet og ryggen i ulykken, og blev selvom det lyder mærkeligt aldrig den samme cykelrytter igen. Specielt i bjergene fik han problemer. Før September 1969 kunne ingen køre fra Merckx i bjergene, men efter var der enkelte ryttere der kunne.

Et godt eksempel på at Merckx ikke længere var uovervindelig, var i Tour de France 1971, hvor Luis Ocaña længe så ud til, at kunne slå ham. Ocaña havde føringen på 14. etape fra Revel til Luchon, hvor vejret var frygtelig med voldsom blæst, havl og regn. På nedkørslen fra Col de Mente styrtede Merckx pludselig i et sving, og trækker Ocaña med ned. Ingen af rytterne er skadet, og kan fortsætte. Men da Ocaña igen stiger på sin cykel, kommer Joop Zoetemelk igennem svinget, og påkører ham. Den gule trøje må udgå, og Merckx vinder sin tredje Tour-sejr.

Merckx sejrsrække i Tour de France stoppede i 1975. Efter et forrygende forår med sejre i både Milano-San Remo, Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege, Fléche Wallonne og Amstel Gold Race, blev han ramt af sygdom under Giro d'Italia, som varede ved frem til Tour-starten. Det lykkedes ham dog at erobre trøjen på 6. etape til Merlin-Plage, men mistede den igen på 15. etape til Pra-Loup. Dagen inden på 14. etape til Puy de Dôme blev Merckx udsat for et uforudseligt overfald. På vej op af Puy de Dôme blev han sat af Lucien van Impe og Bernard Thévenet. Kort før toppen trådte en tilskuer ud på vejen, og gav Merckx et hårdt nyreslag. Han var i stand til, at fortsætte til mål, og han forsvarede trøjen endnu en dag. I målområdet genkendte Merckx senere gerningsmanden, som blev anholdt.

For at gøre ondt værre styrtede Merckx på 17. etape efter en koalition med Ole Ritter, Merckx slog hovedet i asfalten, og brækkede et kindben. Som den stolte rytter han var, fortsatte han til Paris, og sluttede som nummer 2; 2 minutter og 47 sekunder efter Bernard Thévenet.

Eddy Merckx kørte sin sidste sæson i 1978 hos C&A, hvor han vandt en enkelt sejr, igen sammen med Patrick Sercu. Efter Merckx stoppede sin karriere har han fået opkaldt et løb efter sig (Grand Prix Eddy Merckx), og han er selv blevet producent af racercykler under hans eget navn.
Dan Vendt Christensen