Coppi, Fausto
"Il Campionissimo" Legendarisk italiensk cykelrytter, der havde en meget speciel kropsbygning, kort og kraftig brystkasse samt meget lange ben, men med meget spinkle knogler, som havde svært ved at modstå styrt.

Coppi startede som hjælperytter for Gino Bartali, og gjorde sig første gang bemærket i Giro d'Italia 1939, hvor han var en kæmpe hjælp i Bartalis sejr. Året efter vandt han selv Giro'en, da Bartali var udgået efter et styrt. Herefter var de to ryttere ærkerivaler, som udkæmpede mange store slag. De to rivaler var på mange punkter modsætninger. Bartali var en meget religiøs mand, mens Coppi flere gange lavede skandaler i det katolske Italien. Blandt andet forlod han sin kone og sin datter til fordel for en gift kvinde, som han også fik en søn med. Denne kvinde hed Giulia Locatelli og blev kaldt for "Den hvide Dame". I 1955 kom Coppi og Locatelli for retten, og fik henholdsvis to og tre måneders betinget fængsel for deres synder. I 1940'erne og 50'erne Italien delt op i to, enten var man Coppi-fan, eller også var man Bartali-fan.

Både Coppi og Bartali mistede nogle gode år på grund af verdenskrigen. Men Bartali var den af de to der slap bedst igennem krigen, da han som den store stjerne og den religiøse mand kom i eksil i Vatikanet. Selv om Coppi nåede at blive en kendt og respekteret rytter før 2. verdenskrig, blev han stadig sendt i krig. Han var i det italienske 38. infanteriregiment, som var sendt til Libyen. Under krigen blev han taget til fange af engelske soldater, så han var syg og afkræftet, da han skulle genoptage karrieren efter krigen.

Før krigen og i årene efter krigen satsede Coppi hovedsageligt på italienske løb. Men i 1949 var Coppi klar til også at indtage Frankrig. Men Tour de France blev på det tidspunkt kørt på nationale hold, hvilket betød at Coppi og Bartali var holdkammerater. Bartali lå længe bedst i klassementet bl.a. på grund af flere styrt hos Coppi. Men Coppi var ikke slået og på 7. etape vandt han den 92 kilomter lange enkeltstart. Han var kendt for sin smukke teknik i bjergene, men han kunne også køre tempokørsel. Selv med sin overbevisende sejr på enkeltstarten var han stadig 20 minutter efter førertrøjen.

Men han blev bedre og bedre, og på 16. etape til Briançon blev Tour'en afgjort. Ganske vist vandt Bartali etapen og førertrøjen, men Coppi var overlegen, og han havde foræret Bartali sejren, da det var hans fødselsdag. Dagen efter knuste Coppi alle konkurrenterne på etapen til St. Vincent-d'Aosta. På hjemmebane vandt han en flot sejr, hvor kun Bartali kunne følge med, men efter en punktering var også han væk.

Coppi vandt også den sidste enkeltstart, igen foran Bartali. I den samlede stilling blev Gino Bartali også nr. 2, 11 minutter efter rivalen. Franskmanden Jacques Marinelli sluttede som nr. 3.

Året efter kom Coppi ikke til start i Tour de France, da han havde brækket hoften under Giro d'Italia. Han deltog i 1951, men var meget påvirket af sin lillebrors død. Serse Coppi var også cykelrytter, og var blevet dræbt den 29. juni efter et styrt på opløbet i Giro del Piemonte. Hans bror kæmpede sin igennem Tour'en, og sluttede som nummer 10 næsten 47 minutter efter Hugo Koblet.

I 1952 var den kendt Coppi tilbage, og han lagde ud med igen at vinde den første enkeltstart. Han erobrede trøjen på 10. etape til Alpe d'Huez, dette var første gang Alpe d'Huez blev brugt i Tour de France. Det var også første gang en etape i Tour'en, sluttede på en stigning, og det var første gang TV transmitterede fra løbet. Allerede tidligt på stigningen blev der angrebet, da den lille Jean Robic rev sig løs, og Coppi gik med i hans baghjul.

Cirka halvvejs oppe overtog Coppi føringen, og han satte hurtigt Robic. Med sit kraftfulde tråd kørte han alene mod mål og mod podiet. Den rigtige vinder var fundet, og ingen kunne røre den store mester. Dagen efter vandt han en endnu mere overbevisende sejr, da han på Sestrières vandt med omkring 10 minutter til hans værste konkurrenter. Løbet var afgjort, og selv Bartali måtte indse at han nu kun var hjælperytter for Coppi. Et godt eksempel på dette kom på 12. etape til Monaco, hvor Coppi punkterede tre gange, og alle tre gange ventede Bartali og hjalp ham op. Men selvom Coppi havde vundet en overlegen sejr med næsten en halv time foran Stan Ockers, blev dette hans sidste Tour.

I december 1959 tog Coppi til Afrika til det der i dag hedder Burkina Faso. Formålet med rejsen var at køre et par cykelløb, og tage på safari med et par cykelkollegaer. De resterende ryttere på turen var Jacques Anquetil, Roger Riviére, Henry Anglade, Roger Hassenforder og Raphaël Géminiani. Rytterne sov i telt, og blev om natten voldsomt chikaneret af myg. Efter hjemrejsen blev både Coppi og Géminani syge, formentlig på grund af en malaria sygdom. Géminiani blev hurtig rask igen, men Coppi som var blevet behandlet af mere eller mindre inkompetente italienske læger, blev mere og mere syg.

Den 2. januar 1960 døde den store "il Campionissimo", hvorefter hele Europa og specielt Italien gik i chok. Fausto Coppi blev kun 40 år gammel, men legenden om Coppi lever den dag i dag.
Dan Vendt Christensen